Estland og Letland er skovklædt som få. Her produceres bæredygtigt, smukt træ – grundelementet i de huse, som Ittaouil Group nu vil gøre tilgængelige for danskerne over en bred kam. Huse, der efterlader et minimalt CO2-aftryk i produktion og vedligehold, og som leverer et optimalt indeklima og et smukt, tidløst design, inde såvel som ude.

Det lyder næsten for godt til at være sandt – eller i hvert fald for dyrt til at være muligt for de fleste. Men det er det faktisk ikke. Et hus på 96 kvm kan produceres, fragtes og tilsluttes i alle ender og kanter, til det står fuldstændig indflytningsklart, for lige knap to millioner kroner.

96 kvadratmeter er ikke et kolossalt hus, nej – men også her er Abdel Ittaouil, manden bag Ittaouil Group, optaget af at se fremad. Efter en lang periode hvor huskøberne har ønsket sig mere plads ad infinitum, inklusive radikale modtendenser som decideret tiny living, tegner der sig nemlig for alvor en bæredygtig trend i retning af et mere moderat pladsforbrug og et øget fokus på materialer i høj kvalitet, design og beliggenhed.

Husene fra Ittaouil Group tegnes med særligt henblik på at udnytte de givne kvadratmeter bedst muligt og sans for de rum der skabes både inde og ude. Og da det drejer sig om modulbyggeri, er der også enkle løsninger, hvis et øget kvadratmeterantal alligevel er vejen frem – modulerne kan kobles sammen, så f.eks. et ekstra værelse kan tilkøbes ved behov. I princippet er det også muligt at flytte sit hus, hvis livet ændrer sig og dét skulle blive aktuelt. Huset kan skrues fra hinanden, sættes sammen igen og genbruges.

I Ittaouil Groups Galleri kan man se nogle af de smukke huse og få et kig ind i maskinrummet på fabrikkerne.

Få produceret, leveret, tilsluttet og møbleret et enfamiliehus på få måneder

#CLT #THERMOWOOD

Ittaouil Modular
Kontakt: Abdel Ittaouil
Telefon: 30 14 12 30
Mail: ai@ittaouilgroup.dk
Kontakt: Abdel Benjamin Ittaouil
Telefon: 30 14 12 30 / 71 90 78 13
Mail: ai@ittaouilgroup.dk

 

 

 

‘Den traditionelle byggebranche er en dinosaur’ siger Abdel Ittaouil og kigger insisterende gennem sine stærke briller. ‘Der er så mange processer, der kan optimeres, til gavn for både køber og klima. Hvorfor vente? Jeg mener, tiden er moden’, siger han fra sit lille, velindrettede kontor ved Nørreport i København.